Skip to content
Hybrid- og elektrisk HSC-fartøj i havnemiljø, fotograferet forfra med fokus på moderne design, højspændingssystemer og fremdriftsteknologi.
Jørn Ove Hellentirsdag, 20 februar 20244 min read

Forstå kravene til service af hybride/elektriske HSC-fartøjer

Den maritime industri er vidne til et paradigmeskifte med introduktionen af hybride og elektriske fremdriftssystemer til High-Speed Crafts (HSC) og Crew Transfer Vessels (CTV). I takt med at teknologien vinder indpas, møder operatører nye udfordringer inden for vedligehold, systemintegration, livscyklusstøtte og overgangen fra mekanisk til softwarebaseret fremdrift.

Denne artikel giver en struktureret og praktisk oversigt over, hvad operatører skal forstå om service- og livscykluskravene for hybride/elektriske HSC’er – og hvordan man håndterer både risiko og muligheder i denne teknologiske overgang.

 

 

Hvorfor hybride og elektriske HSC’er ændrer servicebehovet

Integrationen af hybride og elektriske fremdriftssystemer tilfører en teknologisk kompleksitet, som branchen stadig er ved at lære at håndtere. Der eksisterer i dag et kompetencegab, og mange maritime fagfolk har udfordringer med at forstå systemernes detaljer. Samtidig pågår der omfattende arbejde for at lukke disse gab og skabe standardisering både i systemer og procedurer.

Traditionelle dieselsystemer er primært mekaniske, modulære og baseret på årtier med driftserfaring. Hybrid- og elektriske systemer derimod:

  • integrerer fremdrift, kraftelektronik, software og energilagring
  • bygger på komplekse digitale styresystemer
  • kræver koordineret vedligehold på tværs af mekanik, el og software
  • udvikler sig hurtigt i takt med nye batterikemier, drivlinjer og standarder

Dette skaber et vidensgab. Ikke fordi teknologien er ustabil, men fordi den er ny, hurtigt voksende og langt mere sammenkoblet end et traditionelt dieselsystem.

Læs mere her: Hvordan fungerer hybrid/elektrisk fremdrift i højhastighedsskibe?


Diesel vs. hybrid/elektrisk: Forskelle i vedligehold

Hybrid- og elektriske systemer kræver generelt mindre mekanisk vedligehold, men til gengæld markant mere systemkompetence.

Diesel

  • Hyppige mekaniske serviceintervaller
  • Mange slid- og forbrugsdele
  • Høj vibration og termisk belastning
  • Moden serviceindustri og bred tilgængelighed af dele
  • Let udskiftning af hovedkomponenter


Hybrid/elektrisk

  • Færre mekaniske servicepunkter
  • Lavere vibration og termisk stress
  • Tæt integrerede systemer (fremdrift + EMS/PMS + batteri + software)
  • Afhængig af firmware-opdateringer, diagnosticering og datalogning
  • Leverandørkæder for HV-komponenter er stadig under udvikling
  • Komponentudskiftning kræver både hardware- og softwarekompatibilitet

Mange undervurderer vedligeholdsbehovet. Ikke fordi det mekaniske arbejde er krævende, men fordi kompleksiteten ligger i software, højspændingssikkerhed og integrerede systemer.

Læs også: Sådan optimerer digitalisering og cloud-teknologi din skibsdrift

 

Hvorfor elektriske og hybride systemer kræver helhedsorienteret ekspertise

Fejlfinding i hybride/elektriske systemer kræver ofte analyse af samspillet mellem:

  • BMS (Battery Management System)
  • EMS/PMS (Energy/Power Management System)
  • drivmoduler og frekvensomformere
  • køle- og varmesystemer
  • softwareversioner og systemkonfiguration
  • netværk, kommunikation og cybersikkerhed

En tekniker, der udskifter en drivmodul, må også forstå:

  • om EMS-firmware understøtter den nye komponent
  • kompatibilitet mellem parametre
  • hvordan ændringer påvirker sikkerhed og klasseregler
  • hvordan data anvendes i analyse- og overvågningssystemer

Fremdriftssystemerne bliver stadig mere komplekse, og serviceteknikere må i større grad mestre hele systemet, ikke kun de enkelte komponenter. Derfor er det afgørende at operere med en leverandør med et etableret og pålideligt servicenetværk.

Se mere om dette: Hybrid fremdrift

 

Nøgleovervejelser for vedligeholdelse af el/hybridfartøjer

Skiftet i strømkilde, fra en mekanisk dieselmotor til et elektrisk drev, medfører også ændringer i selve karakteren af den nødvendige vedligeholdelse.

1. Batterisystem og livscyklusstyring

Batteriet er kernen i hybrid/elektrisk fremdrift. Livscyklussen påvirkes af faktorer som:

  • ladekapacitet og infrastruktur
  • DOD (Depth of Discharge)
  • temperaturforhold
  • batterikemi og alder
  • driftsprofiler

Best practice:
SOH-rapporter, kontinuerlig datalogning, termisk overvågning og softwarestyrede ladeprofiler.

2. Elektrisk- og højspændingssikkerhed

  • Teknikere skal have HV-certificering og følge:
  • lock-out/tag-out-procedurer
  • klasseregler for HV-installationer
  • OEM-specifikke elektriske sikkerhedsprocedurer


3. Software- og firmwarehåndtering

Hybridfremdrift kræver kompatibel software – på tværs af systemer:

  • EMS, BMS og drivmodulers firmware skal være valideret
  • opdateringer, der påvirker sikkerhed, kræver klassegodkendelse
  • versionsstyring indgår i planlagt vedligehold


4. Data-drevet og prædiktivt vedligehold

Hybride/elektriske fartøjer genererer langt mere data end diesel-fartøjer. Denne data bruges til:

  • tidlig registrering af afvigelser i drivlinjen
  • overvågning af batteriets SOH
  • analyser af manøvrer, belastning, bølger og sejladsforhold
  • automatiske serviceanbefalinger

Dette reducerer nedetid betydeligt og øger driftssikkerheden.

 

5. Reservedele og leverandørkæde

Elektriske systemer har ofte:

  • længere leveringstider
  • færre standardiserede reservedele
  • større afhængighed af enkeltleverandører

Operatører bør vælge leverandører som tilbyder:

  • regional lagerkapacitet
  • modulære udskiftningsstrategier
  • langsigtet kompatibilitet

Relateret artikel: Fremtidens fremdriftsteknologi: Sådan forbliver du konkurrencedygtig i 2030

 

Viden og ekspertise opstår i stor skala

Fordi hybrid-/elektrisk teknologi stadig modnes, bidrager hvert fartøj med:

  • udvikling af standardiserede procedurer
  • mere forudsigelige serviceintervaller
  • opdaterede klasseregler
  • øget teknikerkompetence og specialisering

Indtil dette er fuldt etableret, bør operatører betragte elektriske/hybride fartøjer som et samarbejde mellem:

  • producent
  • systemintegrator
  • operatør
  • klasseselskab og myndigheder

 

Konklusion

Hybrid- og elektriske HSC’er giver tydelige fordele: lavere emissioner, mindre mekanisk vedligeholdelse, højere energieffektivitet og bedre driftsforudsigelighed. Men fordelene kræver dyb systemforståelse og moderne service- og livscyklusstøtte.

Succes afhænger af:

  • leverandører med helhedsorienteret systemekspertise
  • data-drevet og prædiktivt vedligehold
  • kontrol over software- og hardwarekompatibilitet
  • tæt samarbejde med OEM og klasseselskaber
  • langsigtet planlægning af reservedele og systemstøtte

Hybrid og elektrisk fremdrift er et stort teknologisk spring – men lykkes kun med et integreret og fremtidssikret servicemiljø.

 

Hvad gør vedligeholdelsen af hybride/elektriske HSC’er anderledes end diesel? Hybrid- og elektriske systemer kræver mindre mekanisk vedligehold, men betydeligt mere systemorienteret ekspertise inden for software, højspænding, kraftelektronik og integrerede styresystemer.
Kræver hybride og elektriske fartøjer mindre vedligehold samlet set? De kræver færre mekaniske servicepunkter, men det samlede vedligeholdsbehov skifter mod softwarehåndtering, dataanalyse og systemintegration — så arbejdsomfanget ændrer sig, men forsvinder ikke.
Hvorfor er softwarekompatibilitet vigtig i hybride fremdriftssystemer? Fordi EMS, BMS, drivmoduler og sikkerhedssystemer afhænger af synkroniserede firmwareversioner. Ukompatibel software kan påvirke både sikkerhed, ydeevne og klasseregler.
Er prædiktivt vedligehold relevant for HSC’er? Ja. Hybrid- og elektriske fartøjer genererer langt mere driftsdata, som gør det muligt at opdage afvigelser tidligt, overvåge batteriets tilstand og reducere uplanlagt nedetid.
Hvilke komponenter kræver mest specialiseret opmærksomhed? Batterisystemet, højspændingskomponenter, drivmoduler, EMS/BMS samt software- og firmwarestyring. Disse områder stiller særlige kompetencekrav.
Hvordan påvirker klasseselskaber servicekravene? Opdateringer, firmwareændringer og arbejde på HV-systemer skal ofte valideres eller godkendes af klasseselskaberne, som gradvist udvikler reglerne i takt med teknologiens modning.
Er leverandørkæden for elektrisk fremdrift moden? Ikke helt endnu. Mange HV-komponenter har længere leveringstid og færre standardiserede alternativer, hvilket gør samarbejde med leverandører med regional lagerkapacitet og langsigtet deltilgængelighed ekstra vigtigt.

 

RELATED ARTICLES