Forståelse af energistyring for energilagringssystemer

Energilagringssystemer (ESS) bliver stadig vigtigere i den globale satsning på vedvarende energi. Det er afgørende at forstå, hvordan man styrer disse systemer effektivt, efterhånden som efterspørgslen efter effektive og bæredygtige energiløsninger vokser.

Dette blogindlæg dykker ned i kompleksiteten af energistyring for ESS, undersøger forskellene mellem batteristyringssystemer (BMS), BESS-controllere (Battery Energy Storage Systems) og energistyringssystemer (EMS) og udforsker forskellige typer af energilagring.

Læs mere her: BESS er kommet for at blive på energimarkedet

Forståelse af energistyring:

Hvad det betyder

Energistyring refererer til overvågning, kontrol og bevarelse af energi i et system. For energilagringssystemer indebærer det at sikre, at energien lagres og frigives effektivt, samtidig med at systemets stabilitet og levetid opretholdes. Effektiv energistyring kan føre til betydelige omkostningsbesparelser, forbedret systemydelse og reduceret miljøpåvirkning.

BMS vs. BESS-controller vs. EMS: Hvilke funktioner håndterer kontrolsoftwaren i et ESS-system?

Batteristyringssystem (BMS)

Et batteristyringssystem (BMS) er en integreret del af den sikre og effektive drift af batterier i et ESS. De primære funktioner i et BMS omfatter:

Overvågning: Konstant måling af spænding, strøm og temperatur i battericeller og -moduler.

Afbalancering: Sikrer, at alle celler oplades lige meget for at forlænge batteriets levetid og forbedre ydeevnen.

Beskyttelse: Forhindrer forhold som overopladning, overafladning, overstrøm, kortslutning og overophedning, som alle kan beskadige batteriet.

Datalogning: Registrering af ydelsesmålinger til analyse- og vedligeholdelsesformål.

BESS-controller

En BESS-controller, også kaldet en lokal EMS, fungerer som et centralt knudepunkt, der koordinerer mellem BMS, Power Conversion System (PCS) og undersystemer og giver en brugervenlig grænseflade til overvågning og styring af en ESS.

Funktionerne i en BESS-controller omfatter:

Styring og koordinering: Styrer og koordinerer driften af alle individuelle komponenter i BESS'en, herunder batterimoduler, invertere og andet hjælpeudstyr.

Overholdelse af nettet: Sikrer, at ESS fungerer inden for de lovgivningsmæssige krav og standarder for elnettet.

Brugergrænseflade: Giver operatørerne mulighed for at overvåge hele energilagringssystemet, driftsforhold, ydeevne, batteritilstande såsom temperatur, cellespænding, opladningstilstand (SOC), sundhedstilstand (SOH) og meget mere.

Dataanalyse: Tilbyder værktøjer til at analysere systemets driftsmønstre og ydeevne.

Advarsler og meddelelser: Informerer brugerne om eventuelle problemer eller vedligeholdelsesbehov.

Rapportering: Genererer detaljerede rapporter om systemets ydeevne, vedligeholdelsesaktiviteter og driftseffektivitet.

Fjernadgang: Muliggør kontrol og overvågning af systemet fra fjerntliggende steder og giver grænseflade til eksterne energistyringssystemer (EMS).

Opdag: BESS (batteri-energilagringssystem)

Energistyringssystem (EMS)

Et energistyringssystem (EMS) er ansvarligt for at optimere driften og den økonomiske ydelse af et ESS og overvåge hele energisystemet, som kan omfatte flere energikilder og lagringsenheder. Dets nøglefunktioner er

Indtægtsoptimering: Maksimerer indtægterne ved at deltage i forskellige hjælpetjenester og instruere BESS-controlleren i at oplade og aflade cyklusser afhængigt af den mest optimale brugssituation.

Forudsigelse: Forudsiger energiproduktion og forbrugsmønstre for at optimere energiforbruget.

Integration: Koordinering mellem forskellige energikilder (f.eks. sol, vind) og lagringssystemer.

Hvad er energilagring?

Energilagring refererer til opsamling af energi, der genereres på et tidspunkt, til senere brug. Denne proces hjælper med at afbalancere udbud og efterspørgsel, stabilisere nettet og forbedre energisystemernes effektivitet og pålidelighed. Energilagring kan klassificeres i flere typer baseret på den anvendte teknologi:

Mekanisk energilagring

Pumpet hydroelektrisk lagring: Bruger potentiel gravitationsenergi ved at flytte vand mellem reservoirer i forskellige højder.

Svinghjul: Lagrer energi i form af kinetisk rotationsenergi, som hurtigt kan frigives.

Energilagring med komprimeret luft (CAES): Lagrer energi ved at komprimere luft, som derefter frigives til at generere elektricitet.

Termisk energilagring

Opbevaring af varme og kulde: Bruger materialer som smeltet salt, beton eller endda sne til at lagre termisk energi til senere brug i varme- eller køleapplikationer.

Kemisk energilagring

Gasformige brænd stoffer: Omfatter brint, biogas og metan, som kan lagres og omdannes til energi igen.

Fast brændsel: Omfatter kul, træ og træpiller, som er traditionelle former for kemisk energilagring.

Flydende brændstoffer: Omfatter oliederivater som diesel og benzin samt syntetiske brændstoffer som petroleum.

Elektrokemisk energilagring

Galvaniske celler (batterier): Består af to elektroder (anode og katode) omgivet af en elektrolyt og adskilt af en separator. Batterier er den mest almindelige form for elektrokemisk energilagring og bruges i alt fra små elektroniske enheder til store netlagringssystemer.

Læs mere her: Energilagringssystemer

Konklusion

Energistyring er afgørende for energilagringssystemer og sikrer, at de fungerer effektivt, pålideligt og bæredygtigt. Ved at forstå rollerne for BMS, BESS Controller og EMS samt de forskellige typer af energilagring kan vi optimere disse systemers ydeevne og støtte overgangen til en mere bæredygtig energifremtid.

Effektiv energistyring forbedrer energilagringssystemernes ydeevne og levetid og bidrager til et mere stabilt og effektivt energinet. Efterhånden som teknologien udvikler sig, vil integrationen af disse systemer fortsætte med at udvikle sig og give endnu større fordele for forbrugerne og miljøet.

Er du interesseret i at optimere dit energilagringssystem gennem effektiv energistyring? Se, hvordan vores Project Excellence-initiativ giver dig de nødvendige værktøjer til at sikre, at dine projekter er i sikre hænder.